Artikler · Historie og kultur

Tatoveringens historie i Danmark – fra Nyhavn til Vesterbro

Fra sømandstatoveringer i Nyhavn og en tatoveret konge til lovgivning og et moderne tattoo-miljø: en kort gennemgang af den danske tatoverings historie.

Opdateret 3. november 2026

Tatovering i Danmark har en lang og farverig historie, der især er knyttet til havnen og søfarten. I denne artikel ser vi på nogle af de vigtigste kapitler – fra de første professionelle tatovører i Nyhavn til lovgivningen og det moderne tattoo-miljø. Vi har holdt os til forhold, der er beskrevet i publicerede kilder, og nævner det, hvor oplysninger bygger på enkeltpersoners fortællinger.

Havnen som udgangspunkt

Den moderne tatovering kom til Danmark i slutningen af 1800-tallet, og den kom med skibene. Sømænd fik tatoveringer i havne rundt om i verden og tog både motiver og interesse med hjem. Det var naturligt, at de første professionelle tatovører slog sig ned, hvor sømændene var: i havnekvarteret.

I København betød det Nyhavn. Ifølge fotografen og forfatteren Jon Nordstrøm, der har skrevet bogen Dansk Tatovering (2009), var Nyhavn en slags centrum for tatovering i Skandinavien fra 1890'erne og frem til midten af 1970'erne.

De første tatovører i Nyhavn

Blandt pionererne nævnes Hans J. Hansen, kendt som "Tusch-Hans". Han regnes for at have åbnet den første egentlige tattoo-forretning i Nyhavn, og i 1902 fik han ifølge historien en smed til at bygge en tatoveringsmaskine efter en beskrivelse, han havde fået fra en kunde.

I de følgende årtier kom flere tatovører til. I slutningen af 1940'erne var Tattoo Jack et kendt navn, især for sine kvindeportrætter. Han ejede forretningen i Nyhavn 17, som senere blev overtaget af Tattoo Ole (Ole Hansen). Tattoo Ole havde selv sejlet som sømand, blev kendt for sine tatoveringer af sejlskibe og lavede ifølge kilderne både sine egne farver og maskiner. Forretningen i Nyhavn 17 er i flere artikler blevet omtalt som verdens ældste fungerende tattoo-forretning.

Flash fra væggen

I hele denne periode var flash – færdigtegnede motiver på væggen – den dominerende måde at vælge tatovering på. Kunderne pegede på en svale, et anker, et skib eller et hjerte, og tatovøren lavede det. Denne tradition holdt sig frem til omkring 1960'erne. Læs mere i Hvad er flash? og om stilen i Old school / Traditional.

En tatoveret konge

Tatoveringer var ikke kun for sømænd i havnen. Kong Frederik IX, der havde en baggrund i søværnet, havde selv tatoveringer. Det blev kendt for en bredere offentlighed, da det amerikanske magasin LIFE i 1951 bragte billeder af kongen med bar overkrop, hvor tatoveringerne var synlige. Det er et af de mest citerede eksempler på, at tatovering i Danmark også nåede helt op i samfundets top.

Loven fra 1966

Den første danske lov om tatovering kom i 1966. Den gjorde det strafbart at tatovere personer under 18 år og at tatovere hoved, hals og hænder. Loven stillede dog ingen krav til hygiejne eller registrering.

Aldersgrænsen og forbuddet mod bestemte kropsdele gælder stadig i dag. Se Regler for tatovering i Danmark.

Et miljø i forandring

I 1960'erne og 1970'erne ændrede tatoveringens publikum sig. Søfarten var ikke længere den samme, og nye grupper fik tatoveringer. Ifølge Jon Nordstrøms fortælling begyndte tatovører i 1970'erne at bevæge sig væk fra flash og over mod større og mere personlige designs. I slutningen af 1970'erne begyndte der også at komme kvindelige tatovører i miljøet.

Samtidig flyttede en del af miljøet væk fra Nyhavn. Fra slutningen af 1970'erne og ind i 1980'erne åbnede der studier i andre dele af byen, bl.a. på Istedgade på Vesterbro.

Fra subkultur til mainstream

I de følgende årtier gik tatovering fra at være forbundet med bestemte subkulturer til at blive noget, mennesker fra alle samfundslag får lavet. Stilarterne blev flere – fra realisme og black and grey til blackwork og dotwork – og tatovører begyndte at rejse mere og arbejde som gæsteartister og på conventions.

En moderne lov

Med den voksende popularitet fulgte også et behov for bedre regulering. I 2013 kom en frivillig registreringsordning, og i 2018 vedtog Folketinget en ny tatoveringslov. Den gjorde registrering hos Sikkerhedsstyrelsen obligatorisk og indførte tilsyn. Senere fulgte krav om hygiejnekursus og kundeinformation, og fra 4. januar 2022 gjaldt nye EU-regler for de kemiske stoffer i tatoveringsblæk.

Arven lever videre

I dag er København et stort og varieret tattoo-miljø med studier i hele byen. Men arven fra Nyhavn kan stadig ses: i de klassiske motiver, i flash-traditionen, der er blevet populær igen, og i den måde, mange tatovører stadig henter inspiration fra sømandstatoveringernes billedsprog.

Vil du selv vælge en tatovør i byen, så se vores guide til tatovering i København.

Kilder og videre læsning

  • Jon Nordstrøm: Dansk Tatovering / Danish Tattooing (2009)
  • The Copenhagen Post: artikelserien "From sailors to kings" (2011)
  • Lovgivning om tatovering på Retsinformation.dk

Læs også